Instant Cities og midlertidige rum

Urban Know How logo
Instant Cities og midlertidige rum

Nye eksperimenter med byrum – pladser, gader og bydele indikerer at en kontemporær brug af byen skaber udvikling af byrummet og den mentale brug af byrummet. Det er en måde at skabe midlertidige rammer, der kan facilitere anderledes tiltag. Hvem ville eksempelvis ikke gerne se en ”Pop Op Stillads-Restaurant” med køkken i en lejlighed og servering på stilladsets etager. Eller en gade, der emmer af liv og leben. Steder som moderne metropol-mennesker søger hen for at opleve og mødes. Med midlertidige byrums projekter og Instant Cities kan man gøre byen til et anderledes og kreativt mødested med hurtige og simple greb.

Der tales oftest om midlertidige byrum. Steder, hvor der opstår noget, der er anderledes på stedet end tidligere. Midlertidigheden kan tænkes bredt. Lige fra flygtig events til installationer over et par år. Midlertidige rum er ofte mindre indgreb og arrangementer, der skaber et byrum. Man kan gennem midlertidige indgreb gøre den fysiske by anderledes og skabe ny opmærksomhed på stedet, ved eksempelvis at lave pop up restauranter, midlertidige teatre og udnytte de muligheder der ligger lokalt.

”Instant Cities referere til en hurtig og kreativ måde at skabe en ny bydel. Ikke som en trailer-park til beboelse, men som en dynamisk og impulsiv måde at lave byplanlægning”

En måde at transformere et sted til nogetet andet. Eksempelvis når en udtjent industri-bydel skal transformeres til en kulturel hub. Eller en gammel ’glemt’ bydel der skal aktiveres for at skab flow i byens nye struktur. Eller en stor plads der bliver radikal anderledes ved en gennemgribende transformering. Instant Cities kan med fordel bruges i større ombygningsplaner, hvor borgerne og brugerne i lokal området kommer til at opleve deres by og hverdag bliver brudt op. Her kan Instant Cities formilde det kraftige indgreb, som en langstrakt nedrivnings og opbygnings periode opleves som i borgernes hverdag. Her kan en ny midlertidig bydel skabes gennem nye kreative byrum, hvor borgerne kan søge hen og finde et fællesskab i processen. Et fællesskab der kan kurrateres og være en nøgle til at skabe en mental forandring i området. Der kan eksempelvis opføres midlertidige kulturelle tilbud i den ny instant city, og på den måde være med til at skabe grundlaget for den nye permanente bydel, der er under opførelse. Man tager så at sige hul på de oplevelser der er i vente, når byggeriet er færdigt. Den ekstreme udgave af Instant Cities finder man i Kina og U.S.A hvor begrebet til tider bliver brugt til at skabe helt nye byer hvor de ikke fandtes før.

Instant Cities skal tænkes i kontekst af et givent byggeprojekt, og betyder at der bliver en øjeblikkelig transformation i stedet for en langsigtet proces. Det kan hjælpe bygherre og beslutningstagerne med at eksperimentere med den detaljerede og specifikke planlægning, og giver dem mulighed for at tage førertrøjen sammen med de kreative entreprenører, i den udvikling, der kommer til at ske, og derigennem pege i en bestemt retning for områdets nye liv.

Hvad kan midlertidige rum og Instant Cities?
Midlertidighed og Instant Cities kan udfylde behov for byen indtil en permanent løsning bliver fundet. De kan implanteres i det tomrum, der opstår i transformationsprocessen. Den kan teste forskellige løsninger og muligheder og samtidig være med til at brande området anderledes. At transformere stedet til et andet – også mentalt. Skabe opmærksomhed på noget andet en det, der har præget stedet indtil nu, for proaktivt at skabe nyt liv i et område der står foran en hård og langvarig renoveringsproces. Erfaringerne viser at denne måde at arbejde med byggeprocessen kan samle folk og skabe nye moderne steder, ved at skabe dem ud fra lokale kontekstuelle forhold, ved at lade de lokale entreprenører udnytte det tomrum der opstår. Men det kræver facilitering og en udstrakt sans og respekt for brugerne.

”Det handler mere om indholdet end arkitekturen. Arkitektur er vigtig men i disse termer er det mere vigtigt, at det er instant og ikke kunst”

Det er selvfølgelig altid vigtigt at efterlade aftryk af samtiden, og derfor også opretholde den æstetiske tradition arkitekturen og kunsten kommer fra.

Hvordan skabes midlertidige Instant Cities
Instant Cities kan skabes på mange måder, men fælles er det at der bliver opbygget fysiske faciliteter, hvor aktiviteterne kan foregå. Dette kan gøres via velkendte barakbygninger, men containere og mobile skure kan også skabe fundamentet for et midlertidigt byliv. I Gellerup parken, der står foran en langstrakt ombygningsproces, placere man en række containere, og opbygger en skal, der giver containerne et imødekommende rum og ramme. Der kan planlægges flere af denne slags hurtigt opførte byrum, og de kan let udbygges som behovet opstår. Dette skal være med til at skabe et trykt og velkendt miljø i en ellers rå proces.

Man kan tale om et pulg and play element, der bliver installeret i stor skala. Et element der kan tages i brug med det samme, og som kan tilføjes andre elementer. I denne forståelse er der altså ikke tale om noget blivende, men om noget der skabes til den periode byggeprocessen løber. Man kan og skal derfor tage udgangspunkt i det givende projekt og de lokale forhold.

”Instant Cities er et perfekt greb til at skabe et helårs-liv, mens midlertidigheden ofte er sæson betinget. I hvert til fælde i Danmark hvor det store dele af året regner og er for koldt til at skabe ophold i byrummet. Instant Cities adskiller sig derved fra midlertidige interventioner og events ved at tilbyde brugerne læ mod vejr og vind.”

Instant Cities grebet er ikke nødvendigvis dyrere end de aktiviteter, der skal sættes i gang for at involvere borgerne og brugerne i processen. Men udfylder de samme behov og flere til.

Det er dog vigtigt at Instant Cities ikke er et lukket fællesskab om hjemme-byg, eller enkelte personers passioner, men at det er en åben invitation med forskellige funktioner og tilbud til alle. Der skal derfor være et alsidigt tilbud – og ikke kun et forsamlings- eller kulturhus. For dem er der nok af i forvejen. Der skal være mulighed for at mødes og ophold uden at man skal komme på grund af noget der er arrangeret, men at man kommer fordi det er samlingspunktet for det lokale liv.

I Letlands hovedstad Riga opføres Instant Cities på store pladser, hvor handlende får lov til at rykke ind og på den måde skabe fundamentet for et byliv. Her er en blanding af grønthandlere, restaurationer, souvenirbutikker og musik, der er med til at skabe stemning og forskellig brug af området på forskellige tider af døgnet, hvor der er læ og overskuelige rum. Man har kurrateret stederne, så der er størst mulig udveksling af brugere dagen lang. Man kan hurtigt forstille sig en barbersalon ved siden af en cafe med fadøl, en restaurant og en grønthandler. Et sted hvor folk har flere tilbud og muligheder hele dagen.

”Instant Cities skal som alle andre bydele kurrateres for at skabe det størst mulige flow og byliv. Så de ikke ligger som spøgelsesbyer efter kl. 17.”

7 anbefalinger:

1.      Lad de professionelle kreative entreprenører være en stor del af processen, så tidligt som muligt. De kan tilføre nye løsninger og en vigtig ny måde at tænke hvad en by er og kan.

2.      Skab en åben ramme der kan udfyldes på forskellige måder.

3.      Sørg for at have forskellige initiativer der hele tiden kan aktualisere stedet.

4.      Lad de lokale kræfter få indflydelse på hvad der skal være i Instant Cities og sørg for at de føler det er til og for dem.

5.      Kurrater initiativerne så der er størst mulig flow, og sikre borgerne en oplevelse af at det er en bydel, og ikke blot et værested.

6.      Forsøg ikke at skabe et nyt kulturhus, da denne slags steder kun tiltrækker specielt interesserede.

7.      Arbejd selv med midlertidige rammer og tilladelser der muliggør andres eksperimenter og kreative tiltag

Teksten er fra Urban Know How serien af Nicolai Juhler

Nicolai Juhler // Creative Enterprise // Creativeenterprise.dk // nicolai@creativeenterprise.dk

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Plante-Palle-Bænk

Manual til Plante-Palle-Bænken der blev skabt til DR2 serien Guerilla Garterne.

DEVELOPED BY NICOLAI JUHLER

Bænken blev udviklet af Nicolai Juhler til DR2 programserien Guerilla Garterne.

255306_10151070441891122_1532637586_nBænken herover blev placeret i Viborg til glæde for Viceborgmesteren og byens borgere.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Guerilla Gartner eksperimentere med SuperGro

Forrige weekend i GellerupParken, ud fra Artist in Residence Sigrids Stue gik en Guerilla Gartners eksperimenter med SuperGro galt.

Image

I forsøget på at få blande et SuperGro middel, der skulle bruges i et planlagt Guerilla Gardening angreb på byen, gik der noget galt med blandingen i solensvarme, hvilket fik Guerilla Gardnerens plantelager til eksplosivt at vokse helt udover altan kanten.

Image

Image

Eksperimentet er en del af Aarhus Billedkunstcenters kunstrute Fra Godsbanen Til Gellerup, og kan stadig ses forenden af ruten.

Foto: Jakob Simonsen

Kunstner: Nicolai Juhler

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Guerrilla Gartnere slår til igen!

VÆR MED TIL AT SPRÆNGE EN ALTAN I GELLERUP PARKEN – I GRØNT med Urban kunstner Nicolai Juhler

Oven på sidste weekends bøder til Københavnske Guerrilla Gartnere, slår de Århusianske Guerrilla Gartnere til i den anden ende af landet. Denne gang er det Gellerup Parken der skal forskønnes med planter og blomster.

Image

Altan sprængt i grønt.

Kommende arrangementer i Sigrids Stue

Artist in Residency projektet I Gellerup “Sigrids Stue’s” altan plantes til med store planter og “sprænges i grønt”, så det vælter ud af altanen med grønne planter – som om et grønt eksperiment der eksploderer mellem fingrene på en Guerrilla Gartner.

Søndag d. 11. maj mellem kl. 12 og kl. 15 i Sigrids Stues lejlighed på Dortesvej 3, 3. tv. i forbindelse med Århus Billedkunst Centers kunstrute ‘Fra Godsbanen til Gellerup’.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Autumn shoes fashion

autumnFrom workshop at Randers Lilleskole / Randers Private little school inspired by Nicolai Juhler

Photo Nicolai Juhler

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Kreativ brug af byens rum ændre Aarhus Kommunes nultolerance politik.

af Nicolai Juhler

Aarhus Kommune ændre sin nultolerance politik overfor kreativ brug af byrummet. Kommunen har gen-indført nultolerance overfor graffiti, plakater og posters i midtbyen. Men den kreative kunst får lov til at blive som en ekstra oplevelse i byens rum.

Strips værket bliver lavet i sommeren 2012

Strips værket bliver lavet i sommeren 2012

Kommunens folk vil fremover hurtigt fjerne grafitti, plakater og posters, for at sætte en effektiv stopper for at der kommer nyt, skriver TV2 Østjylland. Men som Projektleder Pernille Willumsen, ved Miljø og teknik i Aarhus Kommune, udtaler i interviewet er der forskel på graffiti-tags, og så en af de kreative interventioner, fra optagelserne til DR2 programserien Guerilla Garterne.

”Det er det der er med til at gøre det fantastisk at gå rundt, og opleve byens rum, og selvfølgelig skal der være plads til det”, afslutter hun.

Pernille Willumsen, Projektleder , Miljø og Teknik, Aarhus Kommune, sommeren 2013

Pernille Willumsen, Projektleder , Miljø og Teknik, Aarhus Kommune, sommeren 2013

Værket består af 200 hvide strips, der er sat omkring en lygtepæl, et sted hvor mange mennesker opholder sig. Stripsene bliver ofte genstand for folks trang til systemer og rette linjer, hvilket gør de altid bliver flyttet rundt på, og aldrig sidder ens. Værket blev tilrettelagt som et eksempel på kreativ brug af byrummet i sommeren 2012 af DR2 Natur og Nicolai Juhler

Se TV2 Østjyllands nyhedsindslag Slut med Graffiti, og interviewet med Pernille Willumsen sidst i indslaget.

Se det omtalte værk blive lavet i DR2 program serien Guerilla Garterne her…Guerilla Garterne – Strips intervention

 

Center for UrbanKunst formidlede og arrangerede en række af interventionerne for DR2

 

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Plug’n’play chill out i Randers

Jens Otto Krags Plads d.17.8.2013

(Man har en plads – til man laver en ny. Version 2.0)Randers Kunstmuseum, Randers Ungdomsskole, KaosAmbassaden og urban kunstner Nicolai Juhle er gået i samarbejde om at skabt liv på Randers’ ny plads, Jens Otto Krags Plads, der tidligere var p-plads. Bilerne er nu væk, men pladsen fremstår stadig stor og tom, uden rum eller læ for mennesker.

Randers Kunstmuseum har sat sig i spidsen for at skabe en spændende og kreativt plads sammen med forskellige kunstnere og de unge brugere af pladsen.

Før sommeren skabte de sammen på en eftermiddag version 1.0, der var en række grønne bænkinstallationer på den store stenplads. Her kunne folk kan sætte sig og nyde solen på et blødt græstæppe.

Projektet var et pilot-arrangement til den store intervention under Randersugen, de unge og jeg, over to dage skabte en kreativ chill out zone.

Chill Out Zonen er et plug’n’play element, som er et samlingspunkt for pladsens forskellige brugere, og er et bud på hvordan man kan tilføje en åben plads et kreativt element. Zonen består af søjler i forskellige højder, men to græsvolde overfor hinanden. Her kan forskellige grupper nyde pladsen, og møde hinanden i et kreativ miljø, der kan skabe rum for forskellighed. 15 unge deltog over de to dage i at skabe zonen. De følte et ejerskab, og var stolte over, hvad de havde været med til at skabe på så kort tid. Zonen fjernes når udesæsonen er ovre.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsen og projektgiver er Randers Kunstmuseum. Projektledelse Creative Enterprise, Nicolai Juhler.

 

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar